I efteråret 2025 opnåede KURS360 en væsentlig milepæl, da Socialtilsynet godkendte anvendelsen
af vores kontraktskibe globalt – herunder også i Stillehavet. Dette giver os mulighed for at benytte
fx sejlskibet Neptun, som opererer i naturskønne og stimulerende farvande.
Neptun fungerer ikke blot som et sejlskibscruser, men som en maritim læringsplatform, hvor gæster
– herunder vores sø-praktikant – indgår aktivt i dagligdagen ombord. Gennem praktisk træning i
sømandskab, sejlføring og håndværk opnås kompetencer som understøtter både personlig
udvikling og social mestring.
Vi ser frem til snarligt at kunne sende den første sø-praktikant afsted og derved udvide vores
metodefelt med endnu et praksisnært og virkelighedsbaseret læringsrum.
Støttestruktur og individuel tilpasning
Vi er bevidste om, at et længerevarende ophold til søs – langt hjemmefra – kan være udfordrende,
særligt for unge med komplekse problemstillinger. Derfor har vi udviklet en differentieret
støttemodel. I tilfælde, hvor den unge vurderes at have særligt behov, ledsages vedkommende ikke
blot af en KURS360-koordinator, men også af en erfaren mentor, som rejser med og forbliver
ombord i opstartsfasen (op til en måned). Dette sikrer tryg overgang og gradvis integration i den
maritime hverdag.
Herefter overtager skibets faste mentorrolle den løbende pædagogiske støtte og daglige guidning,
som foregår i en hverdag præget af dynamik, fællesskab og uforudsigelighed – med nye horisonter
som konstant følgesvend.
