Kurs360 - skibsprojekter

Vanskeligt stillet ung i praktik som sømand

Sejlskib SS VEGA, Oslo havn
KURS360 udvider horisonten med nye nordiske vinde.

 

I sommeren 2025 tog vi kontakt til flere norske sejlskibe, som har stor erfaring med at støtte udsatte unge gennem sejlads, med skibet som
værktøj. Dialogen har båret frugt, og allerede i 2026 forventes det spændende samarbejde at tage form.De norske skibe, der er kendt for deres stærke værdier som ordentlighed, fællesskab, fast ledelse og
anerkendende støtte, vil nu bidrage til KURS360’s sociale ungdomsarbejde. Det betyder, at danske
unge snart får mulighed for at opleve en særlig norsk tilgang til udvikling og dannelse til søs. De norske kaptajner ser frem til at tage imod de unge med åbne arme og stort engagement. Med en
fælles tro på sejladsens potentiale som løftestang for trivsel og personlig udvikling, er
forventningerne høje. Hos KURS360 er begejstringen stor: “Vi glæder os til samarbejdet og ser frem til at vores unge får mulighed for at mærke styrken i de kulturværdier, som de norske skibe og deres besætninger står for”